SSP Technology designer/udvikler XXL offshore prototype-vinger

SSP Technology forener nyeste teknologi og erfaring til optimale vindmøllevinger.

SSP Technology leverer forme og rod-ender af høj kvalitet til vindmøllevinger

SSP Technology fokuserer på høj håndværksmæssig kvalitet

Om SPP

SSP Technology blev grundlagt af Rune Schytt-Nielsen og Flemming Sørensen, der begge er pionerer indenfor udvikling af vinger til vindmøller. Siden starten i 2001 har SSP udvidet medarbejderstaben på Fyn til nu at omfatte omkring 100 erfarne medarbejdere. Produktporteføljen omfatter i dag vingeteknologi, formkonstruktion og udviklingsarbejde ved anvendelse af den mest moderne teknologi samt hightech-materialer.

SSP Technology løser opgaver for kunder over hele verden. Kunder og samarbejdspartnere kan i dag trække på virksomhedens knowhow som en del af et helhedskoncept, der omfatter alle faser helt frem til den nøglefærdige produktion.

Alle løsninger udvikles og fremstilles med særlig fokus på områderne, konstant produktkvalitet, lang levetid, lav vægt og stor stabilitet. SSP Technology indgår i et tæt samarbejde med kunder, materialeleverandører og forskningsinstitutter med henblik på at sikre den konstante videreudvikling af produkter og sortiment.

Hos SSP Technology lægger vi stor vægt på at arbejde sammen som team på en god arbejdsplads, hvor emner som arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse spiller en vigtig rolle.